Solrød Kommune

Om Solrød Skorstensfejerdistrikt

Distriktet omfatter områderne: Solrød, Solrød Landsby, Havdrup, Gammel Havdrup, Nauerbjerg, Jersie og Solrød Strand.
Det er et meget smukt område, hvor vores svende både ser hav, strand, skov og mark på deres ruter.

 

Om Solrød

Kommunesæde: Solrød Strand    Region: Sjælland    Areal: 40,0 km²    Indbyggere: 20.743 (2009)    Websted: www.solrod.dk/

Hvis stednavnet var blevet stavet “Soldrød”, ville det have bevaret sin gamle udtale: [‘sål-røð] med kort åbent o, men det har fået ændret sin udtale inden for det sidste halve hundrede år, hvor tilflyttere har opfattet “Solrød” som en navnemæssig forbindelse til solen og dens farve. Etymologien er forkert, men den nyere udtale [so:l-røð] opretholdes fortsat.

Solrød Strand ligger knap 10 kilometer fra Køge, 19 kilometer fra Roskilde og 9 kilometer sydvest for københavnerforstaden Greve Strand. Den tilhører Region Sjælland.

Solrød Kommune styres politisk af et byråd bestående af 19 medlemmer, der er på valg hvert 4. år. Formanden for byrådet er borgmesteren, der vælges af byrådet, ligeledes for 4 år af gangen. Byrådet uddelegerer en del af den politiske styring til kommunes tre udvalg, Økonomiudvalget, Social- og Kulturudvalget og Børneudvalget, der varetager hver deres politiske område.

Kilde: Wikipedia.dk

 

Om Havdrup

Kommunesæde: Solrød Strand    Region: Sjælland    Areal: 40,0 km²    Indbyggere: 3.962 (2009)    Websted: www.havdrup.dk/

I Havdrup Sogn findes flg. autoriserede stednavne:

  • Havdrup (bebyggelse, ejerlav, omfatter den oprindelige Havdrup landsby det nuværende Gammel Havdrup)
  • Lille Havdrup (bebyggelse)
  • Ulvemose (bebyggelse, ejerlav, omfatter den nuværende Havdrup Stationsby)

Havdrup er en stationsby på Østsjælland med 3.962 indbyggere (2009) beliggende mellem Roskilde og Køge. Byen ligger ved jernbanelinien Lille Syd. Havdrup hører til Solrød Kommune og befinder sig i Region Sjælland. I Havdrup er der en folkeskole, den hedder Havdrup Skole. Der er 532 elever på skolen, 287 drenge og 245 piger.

Havdrup Sogn er et sogn i Greve-Solrød Provsti (Roskilde Stift). Sognet ligger i Solrød Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Tune Herred (Roskilde Amt).

Kilde: Wikipedia.dk

 

 

Solrød er en dynamisk og innovativ kommune med gode rammer og ansvar for borgerne.

Som en af de første kommuner indføres i 1995 skorstensejerens frie valg af skorstensfejer virksomhed.