Skrotningsordningen 2019

• Hvis din brændeovn er fra 1994 eller før, kan du få 2.215 kr. for at skrotte den. Heraf er der en udgift til den lokale skorstensfejer på ca. 170 kr. ex moms for at tjekke ovnens alder og at den gamle ovn er skrottet.
• Ordningen gælder både brændeovne i sommerhuse og helårsbeboelse, men der kan kun søges et tilskud pr. ansøger og ét tilskud pr. adresse.
• Der er afsat en pulje på ca. 46 mio. kr. til ordningen. De bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet og rækker til ca. 20.000 skrotninger.
• Ordningen udløber når puljen er opbrugt, dog senest 31. december 2020.
• https://braendefyringsportalen.dk/borger/ren-roeg-skrot-din-gamle-braendeovn/

sp: Hvor høj skal en skorsten være ?

Fra 26. januar 2015 indføres der minimumskrav til skorstenshøjder for nye skorstene der belastes med under 30 kW biobrændsel indfyret effekt.

Nye skorstensregler gældende for taghældninger fra 0 til og med 20 grader:
Skorstensudmundingen skal mindst være 40 cm over tagrygningen eller mindst 1 meter fra tagfladen.

Nye skorstensregler gældende for taghældninger på over 20 grader:
Skorstensudmundingen skal mindst være 40 cm over tagrygningen eller have en horisontal afstand til tagfladen på mindst 2,30 meter.

Derudover skal alle nye skorstene rage mindst 1 meter over overkanten til ventilationsindtag, vinduer eller døre inden for en afstand “radius” af 15 meter.

I det nugældende Bygningsreglement er der ikke angivet en mindstehøjde i cm. såfremt at ildstedet er over 30 kW indfyret effekt. Der opereres med et “funktionskrav” som siger at en skorsten skal have en højde så der bliver tilfredsstillende trækforhold og røgafkast. Dvs. at ovnen skal brænde rent og at naboerne ikke bliver generet af røg. 

Man skal dog være opmærksom på at vejledningen til  bygningsreglement anbefaler at den totale højde på hele instalationen min. er på 5 m. og skorstenen udmunder over bygningers højeste punkt. Og at “bruger og opstillings-vejledningen” til skorstenen, kan have krav / vejledning til skorstenens udførelse, bla. skorstenshøjden.

OBS ! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben hvis der er tilkoblet en brændeovn ell. lign på <30 kW effekt, føres mindst 80 cm. over tagryg eller I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning], skal aftrækssystemer udføres og opsættes på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand. Se gældende SBI. anvisning til bygningsreglementet

I det tidligere bygningsreglement var der et fast krav til skorstenshøjde på 80 cm. over tagryg. Dette krav sikrede i vidt omfang at skorstene gik fri af vindnedslag og røggener. Det er derfor et godt råd, at skorstenen føres et stykke over tagryg, – gerne 60 – 80 cm.

——————————————————————————–

sp: Jeg skal have en ny skorsten. Hvor stort skal “hullet” i skorstenen være ?

sv: Skorstenens lysningsareal “hullet” skal svare til den samlede indfyrede effekt. Det er vigtigt at lysningsarealet passer til ovnen eller ovnene. Et forkert lysningsareal kan give en dårlig forbrænding. Generelt kan man sige at en skorsten med et lysningsareal på 177 cm2 (15 cm i diameter) kan bruges til 1 til 2 brændeovne. Pilleovne kan kræve eget aftræk !

sp: Jeg har et gasfyr til min skorsten. Må jeg tilslutte en brændeovn til samme skorsten?

sv: NEJ ! Brændefyring kan give anledning til en skorstensbrand, som kan få skorstenen til at “lukke” hvorved der kan ske en eksplosion og/eller en alvorlig kulilteforgiftnings ulykke.

——————————————————————————–
sp: Jeg har et oliefyr til min skorsten. Må jeg tilslutte en brændeovn til samme skorsten?

sv: JA ! det må du godt. Reglen er at skorstenens lysningsareal skal passe til den samlede indfyrede effekt. Som hovedregel kan en 15 cm. skorsten godt klare et oliefyr + en brændeovn. Hvis du er i tvivl kan du få din lokale skorstensfejermester til at beregne om lige netop din skorsten er stor nok.

——————————————————————————–

sp: Jeg har en brændeovn i mit hus. Må jeg bygge og tilslutte en åben pejs til samme skorsten?

sv: NEJ ! Et åbent ildsted “pejs” må kun tilsluttes egen selvstændig skorsten. Dette er af sikkerhedsmæssige grunde, da der kan trænge kulilte fra et andet ildsted ud af pejsens spjæld. Ligeledes kan et åbent pejsespjæld virke forstyrrende på forbrændingen i en brændeovn hvis denne er til samme skorsten ( “Falsk træk”)

——————————————————————————–

sp: Må man selv slutte en brændeovn til skorstenen ?

sv: JA ! det må man godt. Man skal naturligvis montere den iht. bestemmelserne i bygningsreglementet. Når ovnen er monteret skal skorstensfejermesteren underrettes herom. PS. Husk der skal en murbøsning i aftrækshullet i skorstenen. Murbøsningen må ikke være dybere end skorstens ens tykkelse.

——————————————————————————–

sp: Må men selv montere en stålskorsten ?

sv: JA ! det må man godt. Men ligesom med en brændeovn skal den opstilles efter reglerne i bygningsreglementet.

Dvs. den skal holde en afstand fra ydersiden og til brændbart materiale på min.10 cm. eller afstanden på kontrolmærket, ved ikke ventilerede gennemføringer skal montagevejledningen følges nøje “særregler”.

Der er/kan være specille regler for udførelse når skorstenen passere etageadskillelser og lign. bygningsdele, se i montage-vejledningen.

Man skal også huske at skorstensfejeren skal kunne feje skorstenen. Der skal derfor enten være en renselem på skorstenen lige under tag, eller tagtrin på taget. Hvis skorstenen ude i det fri er meget høj – over 2 meter – bør den sikres med barduner, så den ikke knækker i blæsevejr. Ligeledes skal den forsynes med et rensedæksel.

HUSK. at skorstensfejermesteren skal underrettes når skorstenen er monteret. Han skal syne og godkende den, hvorefter den bliver tilmeldt til lovpligtig fejning. PS ! Pas på med at købe en brugt stålskorsten. Der er flere ældre modeller der ikke længere er godkendt til brug for en brændeovn.

——————————————————————————–

sp: Hvad er afstanden fra en brændeovn til en dørkarm ?

sv: Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes i en afstand af 50 cm. ell. krav jfr. brændeovnens godkendelse, fra brændbart materiale i væg og loft, ( Bl.a. dørkarme- fodpaneler). Ved murede pejse måles afstanden fra ildstedets indvendige side. Pejse og brændeovne, der er udført i overensstemmelse med “DS 887, DS/EN 13240 Brændeovne”, kan dog opstilles med de mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket.
Røgrør 22,5cm ved lodret montage og 30cm ved vandret montage, der gælder særlige regler for røgrør fra pillebrændeovne, segældende bygningsreglement.
——————————————————————————————————————————-

sp: Gælder der særlige regler for el-installationer, kontakter o.l. ?

sv: El-installationer stikkontakter o.lign. er brændbart materiale, og skal derfor overholde de samme afstandskrav.

——————————————————————————–

sp: Må min brændeovn står op ad en skillevæg af gipsplader ?

sv: Gipsplader er “Klasse-1” beklædning, og skal overholde samme afstandskrav som brændbart materiale, også selvom de er monteret på stålrigler. Der findes et alternativ til gipsplader mht. brandsikkerhed.

——————————————————————————–

sp: Må jeg “gemme” min skorsten bag en beklædning ?

sv: NEJ ! med mindre beklædningen kan afmonteres. Det hedder i bygningsreglementet at en skorsten skal være tilgængelig for udvendig eftersyn. (der tænkes især på syn efter en skorstensbrand) Skalmuring af en elementskorsten betragtes normalt som skorstenens yderside.

——————————————————————————–

sp: Må jeg sætte en brændeovn til en skorsten hvortil der i forvejen er emhætte fra mit køkken ?

sv: NEJ ! Emhætten giver overtryk i skorstenen når den er i drift, hvilket giver risiko for dårlig forbrænding og evt. kulilteudslip.

——————————————————————————–

sp: Jeg kunne godt tænke mig en brændeovn i min stue, men skorstenen står bag en entré i en anden stue. Må jeg føre et røgrør over entreén ?

sv: JA ! men røret skal afskærmes så man ikke uforvarent kan komme til at lægge brændbart materiale op ad/på røret. Sikkerhedsafstanden vandret 30cm lodret 22,5 cm. fra rørets ydersider skal overalt overholdes. Ligeledes skal røret være forsynet med rensedæksler og det skal kunne synes. Bygningsreglementet fraråder dog uisolerede røgrør uden for opstillingsrummet.

——————————————————————————–
sp: Hvor stor skal pladen under min brændeovn være ?

sv: Pladen skal være af ubrændbart materiale, f.eks. jernplade, fliser eller lignende, og være under hele ovnen og den skal gå mindst 30 cm. frem foran ovnen og mindst 15 cm. ud til hver side for ovnens åbning. For åbne ildsteder (pejse) gælder at pladen skal gå mindst 50 cm. ud foran pejsen.

——————————————————————————–

sp: Om sommeren når det er meget varmt ude, lugter min skorsten. Hvad er årsagen til det ?

sv: “Skorstenstrækket” – den naturlige opdrift i skorstenen – bestemmes af forskellen i temperaturen inde i skorstenen og ude i det fri, jo koldere det er udenfor i forhold til inde i skorstenen, desto bedre “trækker” skorstenen. Om sommeren i varmt vejr kan det forekomme at luften inde i skorstenen er koldere end udenfor. I sådan en situation “trækker” skorstenen den “forkerte” vej (kold luft er som bekendt tungere end varm luft) Luften der kommer ud i stuen vil indeholde duftstoffer af sod og tjære. Man kan forebygge dette ved at holde alle spjæld, luftrosetter og låger på sin brændeovn eller pejs helt tæt tillukket.

——————————————————————————–

sp: Hvordan undgår jeg løbesod?

sv: Løbesod eller kondens opstår når røgen der ledes ind i skorstenen afkøles så meget (til 60o celcius) at den kan dugge på indersiden af skorstenen. Heraf kan man slutte at det gælder om at have en varm skorsten. En varm skorsten opnår man ved enten at sende meget varm røg ind i skorstenen eller at holde skorstenen så isoleret at røgen ikke når sit dugpunkt. At sende varm røg ind i skorstenen koster energi, derfor man bør foretrække at isolere. Der findes på markedet flere forskellige metoder. Alle skorstensfejere kan rådgive om dette problem.

——————————————————————————–

sp: Hvis jeg udskifter min gamle brændeovn med en ny, skal jeg så anmelde det til skorstensfejermesteren ?

sv: Ja ! Nye brændeovne, udskiftning af brændeovne, montering af pejseindsats, udskiftning af skorsten m.v. Skal anmeldes til den lokale skorstensfejermester, der så foretager syn, tilmelding og sign. af prøvningsattest af den nye/ændrede installation.

——————————————————————————–

sp: Hvis jeg anskaffer en brændeovn med vandtank, hvordan skal den så sikres?

sv: En brændeovn med vandtank må aldrig sluttes til et system der er sikret med trykekspansion. Man bør altid undersøge hvordan ens varmesystem er sikret inden man foretager tilslutninger, som f.eks en brændeovn med vandtank. Hvis den vandkølede hedeflade i brændeovnen er større end 0,4 m2, skal der være en særskilt sikkerhedsledning, som forbinder varmelegnets top med en åben ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledningen skal være uafspærrelig og have en stadig stigning. Sikkerhedsledningen må ikke overstige 20 meter. Hvis den vandkølede hedeflade er mindre end 0,4 m2, tillades det, at forbindelsen til den åbne ekspansion etableres gennem eksisterende returledning, hvis der gennem denne er uafspærrelighed mellem varmelegme og ekspansionsbeholder. Hvis du er i tvivl, så kontakt din lokale skorstensfejermester. En forkert tilslutning kan være livsfarlig.

——————————————————————————–

sp: Hvad er biobrændsel til et biobrændselsanlæg ?

sv: Biobrændsel er f.eks.: Træpiller, træflis, korn, frugtsten eller andre tilsvarende faste biobrændsler. Det er ikke kul og koks

——————————————————————————–

sp: Må en biobrændselskedel have trykekspansion ?

sv: Det kommer helt an på hvilken kedel der opsættes. Enkelte kedler er godkendt til trykekspansion. Der skal foreligge en tilladelse fra arbejdstilsynet i hvert enkelt tilfælde.

——————————————————————————–

Sp: Må der opbevares træpiller i løs vægt i fyrrummet til mit biobrændselsanlæg ?

sv: Nej, aldrig i løs vægt, men der må gerne opbevares træpiller i lukkede sække. Det er nemlig støvet fra træpillerne man skal undgå.

——————————————————————————–

sp: Skal der søges om byggetilladelse ved opstilling af biobrændselsanlæg ?

sv: Biobrændselsanlæg under 120 kW som opstilles i boliger skal ikke søge byggetilladelse, men skorstenen skal anmeldes til fejning hos den lokale skorstensfejermester. Større anlæg eller anlæg i stalde, lader, erhvervsbygninger eller bygninger med let antændeligt oplag, kræver næsten altid byggetilladelse. Du bør derfor altid spørge din kommune, og du bør anskaffe dig Brandteknisk vejledning nr. 32 Om biobrændselsanlæg.
Skorstensfejeren skal altid underrettes.

Skorstene


Højde
Skorstene skal være så høje, at der opnås tilstrækkelig træk. Desuden skal skorstene føres så højt op i forhold til bygningers tage og omgivelser, at røgen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren.

I ildsteders forbrændingsrum og i hele aftrækssystemet bør der være undertryk, ikke alene af hensyn til røgtransporten, men også af hensyn til sikkerheden mod at røg siver ud fra ildstedet, røgrøret eller skorstenen til de omgivende rum.

Undertrykket skabes af opdriften i den varme røg i skorstenen.
Opdriften vokser dels med røgtemperaturen, dels med skorstenshøjden. Ved en oliefyret centralvarmekedel skal skorstenen suge røgen ud af kedlen, medens oliebrænderens blæser sørger for tilførslen af forbrændingsluft.

Ved fyring med fast brændsel skal skorstenen ikke alene suge røgen ud af ildstedet, den skal også suge forbrændingsluften ind i ildstedet gennem luftspjældet.
Ovne og især centralvarmekedler for fast brændsel kræver derfor ofte højere skorstene end oliefyrede kedler.

Skorstenshøjden regnet fra gulvet, hvorpå ildstedet står, bør så vidt muligt være mindst 5 m.

Ved fastbrændselskedler og andre ildsteder, der skal have højere skorstene for at fungere sikkert, bør man følge kedelproducentens anvisninger om minimumshøjden.

Når et hus udsættes for vindpåvirkning, opstår der i vindsiden overtryk på facaden og tillige på den nederste del af taget ved taghældninger større end ca. 30º. Skorstenen bør være så høj, at mundingen kommer uden for overtrykszonen. Over flade tage samt i læsiden af skrå tage opstår der hvirvler, som vil kunne føre røgen ned i det niveau, hvor mennesker færdes, og dermed give anledning til røgluftgener. Skorstenen bør derfor udmunde over hvirvelzonen.

Som tommelfingerregel benyttes normalt at føre skorstenen ca. 1 m op over tagryggen eller den højeste del af taget. Skorstensmundingen bør under alle omstændigheder ikke placeres lavere end tagets højeste punkt. Er skorstenen anbragt på en lav tilbygning, skal skorstenshøjden fastlægges efter husets største taghøjde.

Udførelse
Murede skorstene har i traditionel udførelse en lysning på 252 x 252 mm og en vangetykkelse på 108 mm (&frac12; sten) inde i huset og 228 mm (1 sten) i piben. Denne udførelse anvendes sjældent i nyt byggeri, dels fordi lysningen er for stor, dels fordi isoleringen og tætheden er for ringe. I stedet udføres murede skorstene enten af støbte elementer, der eventuelt kan skalmures, eller som traditionelle skorstene af teglsten, men med en foring, der isolerer og indsnævrer lysningen.

Såvel skorstenselementer som foringsrør og stålskorstene skal have MK-godkendelse CE-godkendelse, og udførelsen (montagen) skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

Figuren viser eksempler på skorstenstværsnit. Der findes andre skorstenselementer end de viste. Fælles for dem alle er, at de skal have MK-godkendelse,CE-godkendelse.
a) Tyndvægget foring, der nedsænkes i eksisterende muret skorsten.
b) Tykvægget foring, der indmures under opførelsen af muret skorsten.
c) Pinpstensbetonelement, hvor hulrummet udfyldes med mager letklinkerbeton.
d) Teglbetonelement med luftfyldte hulrum. e) Teglbetonelement med indlagt mineraluld. f) Stålskorsten g) Pimpstensbetonelement med luftfyldt hulrum Foruden de viste eksempler findes en metode  til udstøbning af eksisterende murede skorstene.

Rensning
Skorstene renses normalt fra toppen. I huse med hanebåndsspærfag kan det dog være hensigtsmæssigt at indrette skorstenen sådan, at den renses fra en renselem på hanebåndsloftet.

Der skal tages hensyn til, at skorstensfejeren har sikker adgang til skorstenen.
Det kan være nødvendigt at anbringe tagtrin på taget og forsyne høje skorstenspiber med korrosionsbeskyttede stigetrin.

Anbringelse af stigetrin er kun mulig på solide pibekonstruktioner. Stigetrin kan ikke fastgøres på skorstene, der opføres af støbte elementer, og de kan kun indmures forsvarligt i murværk, når dettes tykkelse er mindst 1 sten.

Den sod, som fejes ned ved rensningen, skal kunne udtages gennem en renselem ved bunden af skorstenen.
Står en stålskorsten direkte på et ildsted, fejes soden ned i ildstedet, og dette renses samtidig med skorstenen.

Er en skorsten ikke ført lodret op, kan det være nødvendigt at anbringe ekstra renselemme. Til murede skorstene anvendes dobbelte renselemme af støbejern.

Afstanden til brændbart materiale skal fra stålskorstene og murede skorstene være mindst 100 mm ell.efter CE-godkendelse.

Fra renselemme mindst 200 mm.

Afstande måles til den udvendige side.

Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen er udført i tilsvarende isoleret konstruktion, fx som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring eller som muret skorsten med 108 mm vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket med mindst 20 mm mineraluld. Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene, kontroler dog skorstenens CE godkendelse. Afstanden til stålskorstene skal være mindst 50 mm. ell. CE-godkendelse.

Brændeovn

Hvis brændefyring kun er tænkt som et supplement til husets varmeforsyning, er en god brændeovn den bedste løsning. Der findes et stort antal modeller på markedet og den bedste måde at sammenligne på er at besøge nogle af de mange pejsecentre. Udover en bedømmelse af de fyringsmæssige egenskaber ved de forskellige modeller skal brændeovnen jo også fungere som et møbel i stuen, så design og udseende er heller ikke uvæsentligt. Der er imidlertid en række andre faktorer, der skal tages i betragtning før man bestemmer sig.Ovnens størrelse og kapacitet skal passe til det stueareal den skal varme op. Er huset meget stort, vil det ofte være bedre med to små ovne i stedet for én stor. Er ovnen for stor, tvinges man til at skrue for meget ned for lufttilførelsen. Så brænder ovnen uøkonomisk og ufuldstændigt, og hele besparelsen ved at fyre med brænde går op gennem skorstenen som uforbrændte gasser og sod.Et af de væsentligste problemer ved en brændeovn er at kunne afstemme ydelse og god forbrænding. Derudover er fordelingen af varmen fra ovnen også vigtig. Man kan groft skelne i mellem 2 principper: Stråleovne og konvektionsovne. Meget få af de ovne der produceres idag er stråleovne. Stråleovne har den ulempe, at jo større areal den skal opvarme, jo varmere bliver ovnens overflade og de nærmeste omgivelser opvarmes meget kraftigt. Konvektionsovnene, som altså er de mest almindelige på markedet idag, har gennemgående luftrør eller en udvendig kappe, som er åben for oven og for neden. Som betegnelsen siger, omdanner denne type ovne strålevarmen til varm luft. Da ovnen altså trækker koldere luft ind for neden og sender den opvarmede luft ud for oven, cirkuleres luften i rummet. Derved fordeles varmen bedre end ved stråleovnene.Selv om en brændeovn gerne må se pæn ud, så bør man først og fremmest se den efter indvendig. Det er nemlig vigtigt, at der kan opnås en høj temperatur, der hvor røggasserne skal antændes. Og det kan kun ske ved, at der er isolering indvendig og udmuring med ildfaste sten. Stenene er vigtige, da de dels beskytter isoleringen og dels holder på varmen så nyt ilagt træ hurtigt antændes.Man kan få en idé om ovnens effekt ved at se på de indvendige dimensioner. En ovn med plads til meget brænde vil også give meget varme fra sig, når den brænder rigtigt. Og er dens udvendige overflade ikke afpasset efter brændkammerets størrelse, vil røgtemperaturen sansynligvis blive for høj med dårlig udnyttelse til følge. Generelt kan man sige, at det er næsten umuligt at fyre lidt i en stor ovn med et stort brændkammer Derimod vil en stor tung ovn med et lille brandkammer have større mulighed for at fungere med lav ydelse og en god forbrænding, fordi ovnens “masse” hjælper med at stabilisere temperaturen.Dette princip er udnyttet til fulde i de såkaldte masseovne. Hvis man vil være helt sikker på at kvaliteten er i orden, bør man vælge en ovn der er DS-mærket. Mærket betyder at ovnen er fremstillet og afprøvet efter reglerne i Dansk Standard for brændeovne (DS-887).Mange DS-mærkede ovne må også opstilles nærmere på brændbart materiale end de generelle krav i Bygningsreglementet.OBS ! mange DS-mærkede ovne kræver en god skorsten med et godt træk, fordi der er stor modstand i disse ovne. Hvis man derimod vælger at købe en brugt ovn, bør man sikre sig at lågen slutter helt tæt i falsen og pakningen på lågens inderside er hel og intakt. Lågegreb og hængsler må ikke “slaske”. Luftrosetterne skal kunne åbne og lukke tilfredsstillende, Ildfaste sten og røgvendeplader i ovnens brændkammer skal være hele og uden revner. Stålpladeovne må ikke være revnet i svejsninger og støbejernsovne skal være tætte i pladesamlingerne. Slutteligt bør ovnen være renset for sodaflejringer inden den flyttes.
——————————————————————————–Ovne til træpiller
Træpiller til opvarmning er ved at blive den helt store succes. Træpillerne koster kun ca. en tredjedel af prisen på fyringsolie og det er næsten lige så nemt som at fyre med olie. Udbuddet af “brændeovne” der kan fyres med træpiller bliver større og større. En ovn til træpiller er måske ikke så hyggelig som en rigtig brændeovn, men for den travle husejer, der lægger vægt på en nem og billig varmeforsyning, kan det være en oplagt løsning.Med dagens oliepriser koster træpiller kun en tredjedel af prisen på olie og i forhold til elvarme er prisen helt ned på en femtedel af, hvad det koster af varme et hus op med elvarme. De fleste pilleovne er i dag udstyret med termostat og eltænding, så de kræver ikke konstant overvågning, som en brændeovn. Brændslet er nemt og rent at håndtere og de fleste ovne brænder effektivt, selv ved meget lave ydelser på et par kW. Det kan en traditionel brændeovn ikke præstere. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen og pilleovnen har bestemt også ulemper.Generelt er ovnene væsentlig dyrere end traditionelle brændeovne, mange af dem støjer pga. en indbygget blæsermotor der blæser den varme luft ud i stuen, og designet er ikke altid lige vellykket. Der er i dag kun to pilleovne der er DS-afprøvet, men flere vil formentligt komme til. Der findes også pilleovne med vandtank, så de kan bruges til opvarmning af brugsvand eller radiatorer. Der er også en model der brænder ved naturligt skorstenstræk, så undgår man støjen fra blæsermotoren. Pilletanken eller brændselsmagasinet, der er indbygget i ovnen rummer mellem 10 og 30 kg, træpiller, det svarer til ca. 1 – 3 døgns forbrug ved medium ydelse, og her ligger fordelen ved træpillefyring – der er ingen problemer med at “fyre over”.——————————————————————————–
Masseovne
Masseovnen er en økonomisk, praktisk og miljørigtig løsning på varmeproblematikken. Flere væsentlige ting adskiller masseovnen markant fra en konventionel brændeovn. Ovnens store masse og lange varmegennemløb gør, at en langt større del af varmen afsættes i ovnen/rummet og ikke i skorstenen. Desuden giver ovnens indre opbygning en “ren forbrænding”. Temperaturen i masseovnens kerne er 900 grader C.Resultatet er en større udnyttelse af træets energi og afbrænding af en lang række af de gasser, som forurener ved forbrænding af træ i almindelige brændeovne – altså større udnyttelse og mindre forurening. Trods den høje temperatur i ovnens kerne har overfladen en konstant temperatur på 35-50 grader C. Ovnen er derfor meget børnevenlig, og de almindelige problemer med meget stærk strålevarme undgås helt. Med kun et bål om dagen på ca. 12-20 kg. brænde, kan masseovnen producere 1,5-2,5 kwt. – nok til at opvarme et velisoleret hus på 100-125 m2.I masseovnen kan der også indbygges en bageovn, og man kan evt. tilkoble et varmtvandssystem. I tillæg til alt dette er ovnen smuk, og der er utallige muligheder for selv at bestemme dens udformning.

Masseovnens funktion
Masseovnens varmegennemløb kaldes “contra-flow”, med trækkanaler i ovnsiderne og afgang i bunden. Gennem askelågen og ildristen kommer den primære luft nedefra til bålet. Fra ildstedet presser ilden sig op igennem en spalte sammen med den sekundære luft, der kommer fra bunden af lågerne. Den sekundære luft presser sig op langs den indvendige side af lågerne og bliver forvarmet fra bålet. Derfor virker luften ikke afkølende i forbrændingsrummet, som er det næste rum ilden kommer til.

Forbrændingsrummet er vigtigt for den “rene forbrænding”. Her er rigeligt plads og høj varme (900 grader C) til at forbrænde gasserne og den sekundære luft. Derfra presses varmen/ilden/røgen ud til begge sider og tvinges ned gennem sidekanalerne, som er placeret i ovnens fulde dybde i hver side – typisk 8x 50-70 cm. i tværsnit og 160-180 cm. i højden (5-6 m2 i kanalflade).

I sidekanalerne akkumuleres varmen så forskellen fra de 900 grader C i forbrændingsrummet til de 170 grader C i skorstensafgangen, afsættes i ovnen. For at forhindre et stort varmetab lukkes for spjældet ved udgangen til skorstenen, når bålet er brændt ud. Det er vigtigt med et rimeligt Iuftskifte i et rum, hvor der opvarmes med ild, da den samlede forbrænding anvender 8 m3 luft pr. kg. brænde. En masseovn er forholdsvis dyr, da den skal bygges op på stedet af en fagmand med erfaring.

En almindelig brændeovn som er beklædt udvendigt med tunge kakler eller fedtsten, har lidt af masseovnens egenskaber. Den holder sig varm længe efter at fyringen er stoppet.

————————————

——————————————–

Pejse (åbne ildsteder)
Selv om disse åbne ildsteder er meget uøkonomiske som varmegivere betragtet, bliver der dog stadig flere og flere af dem. Det er folk der til daglig får sit opvarmningsbehov dækket af grimme radiatorer, der engang imellem ønsker at se den levende flamme som varmegiver, som realiserer denne drøm, skønt man godt ved, det koster penge. Desværre bliver pejsen ofte en skuffelse, fordi den ryger ud i stuen. Den bliver brugt en gang eller to, så holder man op med det og affinder sig med ingen pejs at have.

Da skorstensfejerne ofte bliver spurgt til råds, både i tilfælde, hvor man ønsker at indrette en pejs, og i tilfælde, hvor den er opført, men trækker dårligt, vil det være rimeligt at opridse de hovedregler, der bør overholdes, hvis det gode resultat skal opnås. Af hensyn til varmeafgivelsen til stuen må pejsens sider vær skrå. Det betyder uhyre meget for varmeevnen, at de har denne form.

Ildstedets dybde skal være det halve af dets bredde. åbningen mod stuen skal helst ikke være for stor, ca. 90 cm i bredden og ca. 75 cm i højden vil være passende. Aftrækket, den åbning, gennem hvilken røgen passerer fra kaminen til skorstenen, må aldrig, som det er mest almindeligt, anbringes bagude i kaminen, men skal være anbragt helt fremme. Kaminens bagvæg bør være lodret, 20 – 30 cm, hvorefter den bøjer frem mod aftrækket. Aftrækket skal være en aflang åbning, 8 – 10 cm bred og næsten lige så lang som ildstedet. Det samlede areal af aftrækket skal være lig med skorstenens lysning, og det skal være 1/10 af arealet af kaminåbningen mod stuen. Det er af meget stor betydning, at disse forhold overholdes.

En anden ting, der har afgørende indflydelse på. et godt resultat, er den rigtige udførelse af „røgkammeret”, den udvidelse af den nederste del af skorstenen, der er vist på tegningen. Ved opfyringen giver det plads for den kolde luftsøjle, der falder ned langs skorstenens bagside, når den varme røg med stor hastighed passerer det forholdsvis smalle aftræk. På, grund af røgkammerets bund kan denne luftsøjle ikke falde helt ned i kaminen, hvad der ville give røg i stuen; den suges med op af den varme, opadgående strøm og er i løbet af kort tid neutraliseret. At der helst ikke må være falsk træk til skorstenen, og at denne gerne skal være omtrent lodret, anføres kun for en fuldstændigheds skyld.

——————————————————————————–

Pejseindsats – Pejsekassette
Øget miljøbevisthed og bedre varmeøkonomi er baggrunden for at flere og flere udstyrer den åbne pejs med en pejseindsats. De fleste pejseindsatse er udviklet med det samme teknologiske niveau som alle moderne brændeovne.

Forbrændingen er ren og velafbalanceret som i en brændeovn, og brændselsforbruget ligeså. En pejseindsats kan tilpasses stort set alle åbne pejse og den store glasfront bevarer illusionen om den “åbne ild”. Der findes mange modeller, som tilgodeser alle stilarter. Ligeledes findes modeller som kan ommures individuelt eller der kan købes præfabrikerede elementer der kan samles på få timer.