FAQ – De mest stillede spørgsmål
Her finder du de mest stillede spørgsmål til opstiling af brændeovne, biobrændselsanlæg og oprettelse/vedligeholdelse af skorstene.
Skrotningsordningen 2019
sp: Hvor høj skal en skorsten være ? Fra 26. januar 2015 indføres der minimumskrav til skorstenshøjder for nye skorstene der belastes med under 30 kW biobrændsel indfyret effekt. Nye skorstensregler gældende for taghældninger fra 0 til og med 20 grader: Nye skorstensregler gældende for taghældninger på over 20 grader: Derudover skal alle nye skorstene rage mindst 1 meter over overkanten til ventilationsindtag, vinduer eller døre inden for en afstand “radius” af 15 meter. I det nugældende Bygningsreglement er der ikke angivet en mindstehøjde i cm. såfremt at ildstedet er over 30 kW indfyret effekt. Der opereres med et “funktionskrav” som siger at en skorsten skal have en højde så der bliver tilfredsstillende trækforhold og røgafkast. Dvs. at ovnen skal brænde rent og at naboerne ikke bliver generet af røg. OBS ! På huse med stråtag SKAL skorstenspiben hvis der er tilkoblet en brændeovn ell. lign på <30 kW effekt, føres mindst 80 cm. over tagryg eller I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning], skal aftrækssystemer udføres og opsættes på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand. Se gældende SBI. anvisning til bygningsreglementet I det tidligere bygningsreglement var der et fast krav til skorstenshøjde på 80 cm. over tagryg. Dette krav sikrede i vidt omfang at skorstene gik fri af vindnedslag og røggener. Det er derfor et godt råd, at skorstenen føres et stykke over tagryg, – gerne 60 – 80 cm. ——————————————————————————– sp: Jeg skal have en ny skorsten. Hvor stort skal “hullet” i skorstenen være ? sp: Jeg har et gasfyr til min skorsten. Må jeg tilslutte en brændeovn til samme skorsten? sv: NEJ ! Brændefyring kan give anledning til en skorstensbrand, som kan få skorstenen til at “lukke” hvorved der kan ske en eksplosion og/eller en alvorlig kulilteforgiftnings ulykke. ——————————————————————————– sv: JA ! det må du godt. Reglen er at skorstenens lysningsareal skal passe til den samlede indfyrede effekt. Som hovedregel kan en 15 cm. skorsten godt klare et oliefyr + en brændeovn. Hvis du er i tvivl kan du få din lokale skorstensfejermester til at beregne om lige netop din skorsten er stor nok. ——————————————————————————– sp: Jeg har en brændeovn i mit hus. Må jeg bygge og tilslutte en åben pejs til samme skorsten? ——————————————————————————–
sp: Må man selv slutte en brændeovn til skorstenen ? sv: JA ! det må man godt. Man skal naturligvis montere den iht. bestemmelserne i bygningsreglementet. Når ovnen er monteret skal skorstensfejermesteren underrettes herom. PS. Husk der skal en murbøsning i aftrækshullet i skorstenen. Murbøsningen må ikke være dybere end skorstens ens tykkelse. ——————————————————————————– sp: Må men selv montere en stålskorsten ? sv: JA ! det må man godt. Men ligesom med en brændeovn skal den opstilles efter reglerne i bygningsreglementet. Dvs. den skal holde en afstand fra ydersiden og til brændbart materiale på min.10 cm. eller afstanden på kontrolmærket, ved ikke ventilerede gennemføringer skal montagevejledningen følges nøje “særregler”. Der er/kan være specille regler for udførelse når skorstenen passere etageadskillelser og lign. bygningsdele, se i montage-vejledningen. Man skal også huske at skorstensfejeren skal kunne feje skorstenen. Der skal derfor enten være en renselem på skorstenen lige under tag, eller tagtrin på taget. Hvis skorstenen ude i det fri er meget høj – over 2 meter – bør den sikres med barduner, så den ikke knækker i blæsevejr. Ligeledes skal den forsynes med et rensedæksel. HUSK. at skorstensfejermesteren skal underrettes når skorstenen er monteret. Han skal syne og godkende den, hvorefter den bliver tilmeldt til lovpligtig fejning. PS ! Pas på med at købe en brugt stålskorsten. Der er flere ældre modeller der ikke længere er godkendt til brug for en brændeovn. ——————————————————————————– sp: Hvad er afstanden fra en brændeovn til en dørkarm ? sv: Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes i en afstand af 50 cm. ell. krav jfr. brændeovnens godkendelse, fra brændbart materiale i væg og loft, ( Bl.a. dørkarme- fodpaneler). Ved murede pejse måles afstanden fra ildstedets indvendige side. Pejse og brændeovne, der er udført i overensstemmelse med “DS 887, DS/EN 13240 Brændeovne”, kan dog opstilles med de mindsteafstande fra brændbart materiale, der fremgår af kontrolmærket. sp: Gælder der særlige regler for el-installationer, kontakter o.l. ? sv: El-installationer stikkontakter o.lign. er brændbart materiale, og skal derfor overholde de samme afstandskrav. ——————————————————————————– sp: Må min brændeovn står op ad en skillevæg af gipsplader ? sv: Gipsplader er “Klasse-1” beklædning, og skal overholde samme afstandskrav som brændbart materiale, også selvom de er monteret på stålrigler. Der findes et alternativ til gipsplader mht. brandsikkerhed. ——————————————————————————– sp: Må jeg “gemme” min skorsten bag en beklædning ? sv: NEJ ! med mindre beklædningen kan afmonteres. Det hedder i bygningsreglementet at en skorsten skal være tilgængelig for udvendig eftersyn. (der tænkes især på syn efter en skorstensbrand) Skalmuring af en elementskorsten betragtes normalt som skorstenens yderside. ——————————————————————————– sp: Må jeg sætte en brændeovn til en skorsten hvortil der i forvejen er emhætte fra mit køkken ? ——————————————————————————– sp: Jeg kunne godt tænke mig en brændeovn i min stue, men skorstenen står bag en entré i en anden stue. Må jeg føre et røgrør over entreén ? sv: JA ! men røret skal afskærmes så man ikke uforvarent kan komme til at lægge brændbart materiale op ad/på røret. Sikkerhedsafstanden vandret 30cm lodret 22,5 cm. fra rørets ydersider skal overalt overholdes. Ligeledes skal røret være forsynet med rensedæksler og det skal kunne synes. Bygningsreglementet fraråder dog uisolerede røgrør uden for opstillingsrummet. sv: Pladen skal være af ubrændbart materiale, f.eks. jernplade, fliser eller lignende, og være under hele ovnen og den skal gå mindst 30 cm. frem foran ovnen og mindst 15 cm. ud til hver side for ovnens åbning. For åbne ildsteder (pejse) gælder at pladen skal gå mindst 50 cm. ud foran pejsen. ——————————————————————————– sp: Om sommeren når det er meget varmt ude, lugter min skorsten. Hvad er årsagen til det ? sv: “Skorstenstrækket” – den naturlige opdrift i skorstenen – bestemmes af forskellen i temperaturen inde i skorstenen og ude i det fri, jo koldere det er udenfor i forhold til inde i skorstenen, desto bedre “trækker” skorstenen. Om sommeren i varmt vejr kan det forekomme at luften inde i skorstenen er koldere end udenfor. I sådan en situation “trækker” skorstenen den “forkerte” vej (kold luft er som bekendt tungere end varm luft) Luften der kommer ud i stuen vil indeholde duftstoffer af sod og tjære. Man kan forebygge dette ved at holde alle spjæld, luftrosetter og låger på sin brændeovn eller pejs helt tæt tillukket. ——————————————————————————– sp: Hvordan undgår jeg løbesod? sv: Løbesod eller kondens opstår når røgen der ledes ind i skorstenen afkøles så meget (til 60o celcius) at den kan dugge på indersiden af skorstenen. Heraf kan man slutte at det gælder om at have en varm skorsten. En varm skorsten opnår man ved enten at sende meget varm røg ind i skorstenen eller at holde skorstenen så isoleret at røgen ikke når sit dugpunkt. At sende varm røg ind i skorstenen koster energi, derfor man bør foretrække at isolere. Der findes på markedet flere forskellige metoder. Alle skorstensfejere kan rådgive om dette problem. ——————————————————————————– sp: Hvis jeg udskifter min gamle brændeovn med en ny, skal jeg så anmelde det til skorstensfejermesteren ? sv: Ja ! Nye brændeovne, udskiftning af brændeovne, montering af pejseindsats, udskiftning af skorsten m.v. Skal anmeldes til den lokale skorstensfejermester, der så foretager syn, tilmelding og sign. af prøvningsattest af den nye/ændrede installation. ——————————————————————————– sp: Hvis jeg anskaffer en brændeovn med vandtank, hvordan skal den så sikres? sv: En brændeovn med vandtank må aldrig sluttes til et system der er sikret med trykekspansion. Man bør altid undersøge hvordan ens varmesystem er sikret inden man foretager tilslutninger, som f.eks en brændeovn med vandtank. Hvis den vandkølede hedeflade i brændeovnen er større end 0,4 m2, skal der være en særskilt sikkerhedsledning, som forbinder varmelegnets top med en åben ekspansionsbeholder. Sikkerhedsledningen skal være uafspærrelig og have en stadig stigning. Sikkerhedsledningen må ikke overstige 20 meter. Hvis den vandkølede hedeflade er mindre end 0,4 m2, tillades det, at forbindelsen til den åbne ekspansion etableres gennem eksisterende returledning, hvis der gennem denne er uafspærrelighed mellem varmelegme og ekspansionsbeholder. Hvis du er i tvivl, så kontakt din lokale skorstensfejermester. En forkert tilslutning kan være livsfarlig. ——————————————————————————– sp: Hvad er biobrændsel til et biobrændselsanlæg ? sv: Biobrændsel er f.eks.: Træpiller, træflis, korn, frugtsten eller andre tilsvarende faste biobrændsler. Det er ikke kul og koks ——————————————————————————– sp: Må en biobrændselskedel have trykekspansion ? ——————————————————————————– Sp: Må der opbevares træpiller i løs vægt i fyrrummet til mit biobrændselsanlæg ? ——————————————————————————– sp: Skal der søges om byggetilladelse ved opstilling af biobrændselsanlæg ? sv: Biobrændselsanlæg under 120 kW som opstilles i boliger skal ikke søge byggetilladelse, men skorstenen skal anmeldes til fejning hos den lokale skorstensfejermester. Større anlæg eller anlæg i stalde, lader, erhvervsbygninger eller bygninger med let antændeligt oplag, kræver næsten altid byggetilladelse. Du bør derfor altid spørge din kommune, og du bør anskaffe dig Brandteknisk vejledning nr. 32 Om biobrændselsanlæg. |
||
![]() |
||
Skorstene I ildsteders forbrændingsrum og i hele aftrækssystemet bør der være undertryk, ikke alene af hensyn til røgtransporten, men også af hensyn til sikkerheden mod at røg siver ud fra ildstedet, røgrøret eller skorstenen til de omgivende rum. Undertrykket skabes af opdriften i den varme røg i skorstenen. Ved fyring med fast brændsel skal skorstenen ikke alene suge røgen ud af ildstedet, den skal også suge forbrændingsluften ind i ildstedet gennem luftspjældet. Skorstenshøjden regnet fra gulvet, hvorpå ildstedet står, bør så vidt muligt være mindst 5 m. Ved fastbrændselskedler og andre ildsteder, der skal have højere skorstene for at fungere sikkert, bør man følge kedelproducentens anvisninger om minimumshøjden. Når et hus udsættes for vindpåvirkning, opstår der i vindsiden overtryk på facaden og tillige på den nederste del af taget ved taghældninger større end ca. 30º. Skorstenen bør være så høj, at mundingen kommer uden for overtrykszonen. Over flade tage samt i læsiden af skrå tage opstår der hvirvler, som vil kunne føre røgen ned i det niveau, hvor mennesker færdes, og dermed give anledning til røgluftgener. Skorstenen bør derfor udmunde over hvirvelzonen. Som tommelfingerregel benyttes normalt at føre skorstenen ca. 1 m op over tagryggen eller den højeste del af taget. Skorstensmundingen bør under alle omstændigheder ikke placeres lavere end tagets højeste punkt. Er skorstenen anbragt på en lav tilbygning, skal skorstenshøjden fastlægges efter husets største taghøjde. Udførelse Såvel skorstenselementer som foringsrør og stålskorstene skal have MK-godkendelse CE-godkendelse, og udførelsen (montagen) skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Figuren viser eksempler på skorstenstværsnit. Der findes andre skorstenselementer end de viste. Fælles for dem alle er, at de skal have MK-godkendelse,CE-godkendelse. Rensning
Der skal tages hensyn til, at skorstensfejeren har sikker adgang til skorstenen. Anbringelse af stigetrin er kun mulig på solide pibekonstruktioner. Stigetrin kan ikke fastgøres på skorstene, der opføres af støbte elementer, og de kan kun indmures forsvarligt i murværk, når dettes tykkelse er mindst 1 sten. Den sod, som fejes ned ved rensningen, skal kunne udtages gennem en renselem ved bunden af skorstenen. Er en skorsten ikke ført lodret op, kan det være nødvendigt at anbringe ekstra renselemme. Til murede skorstene anvendes dobbelte renselemme af støbejern. Afstanden til brændbart materiale skal fra stålskorstene og murede skorstene være mindst 100 mm ell.efter CE-godkendelse. Fra renselemme mindst 200 mm. Afstande måles til den udvendige side. Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen er udført i tilsvarende isoleret konstruktion, fx som elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring eller som muret skorsten med 108 mm vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket med mindst 20 mm mineraluld. Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene, kontroler dog skorstenens CE godkendelse. Afstanden til stålskorstene skal være mindst 50 mm. ell. CE-godkendelse. |
||
![]() |
||
Masseovnens funktion Forbrændingsrummet er vigtigt for den “rene forbrænding”. Her er rigeligt plads og høj varme (900 grader C) til at forbrænde gasserne og den sekundære luft. Derfra presses varmen/ilden/røgen ud til begge sider og tvinges ned gennem sidekanalerne, som er placeret i ovnens fulde dybde i hver side – typisk 8x 50-70 cm. i tværsnit og 160-180 cm. i højden (5-6 m2 i kanalflade). I sidekanalerne akkumuleres varmen så forskellen fra de 900 grader C i forbrændingsrummet til de 170 grader C i skorstensafgangen, afsættes i ovnen. For at forhindre et stort varmetab lukkes for spjældet ved udgangen til skorstenen, når bålet er brændt ud. Det er vigtigt med et rimeligt Iuftskifte i et rum, hvor der opvarmes med ild, da den samlede forbrænding anvender 8 m3 luft pr. kg. brænde. En masseovn er forholdsvis dyr, da den skal bygges op på stedet af en fagmand med erfaring. En almindelig brændeovn som er beklædt udvendigt med tunge kakler eller fedtsten, har lidt af masseovnens egenskaber. Den holder sig varm længe efter at fyringen er stoppet. ————————————
——————————————– Da skorstensfejerne ofte bliver spurgt til råds, både i tilfælde, hvor man ønsker at indrette en pejs, og i tilfælde, hvor den er opført, men trækker dårligt, vil det være rimeligt at opridse de hovedregler, der bør overholdes, hvis det gode resultat skal opnås. Af hensyn til varmeafgivelsen til stuen må pejsens sider vær skrå. Det betyder uhyre meget for varmeevnen, at de har denne form. Ildstedets dybde skal være det halve af dets bredde. åbningen mod stuen skal helst ikke være for stor, ca. 90 cm i bredden og ca. 75 cm i højden vil være passende. Aftrækket, den åbning, gennem hvilken røgen passerer fra kaminen til skorstenen, må aldrig, som det er mest almindeligt, anbringes bagude i kaminen, men skal være anbragt helt fremme. Kaminens bagvæg bør være lodret, 20 – 30 cm, hvorefter den bøjer frem mod aftrækket. Aftrækket skal være en aflang åbning, 8 – 10 cm bred og næsten lige så lang som ildstedet. Det samlede areal af aftrækket skal være lig med skorstenens lysning, og det skal være 1/10 af arealet af kaminåbningen mod stuen. Det er af meget stor betydning, at disse forhold overholdes. En anden ting, der har afgørende indflydelse på. et godt resultat, er den rigtige udførelse af „røgkammeret”, den udvidelse af den nederste del af skorstenen, der er vist på tegningen. Ved opfyringen giver det plads for den kolde luftsøjle, der falder ned langs skorstenens bagside, når den varme røg med stor hastighed passerer det forholdsvis smalle aftræk. På, grund af røgkammerets bund kan denne luftsøjle ikke falde helt ned i kaminen, hvad der ville give røg i stuen; den suges med op af den varme, opadgående strøm og er i løbet af kort tid neutraliseret. At der helst ikke må være falsk træk til skorstenen, og at denne gerne skal være omtrent lodret, anføres kun for en fuldstændigheds skyld. ——————————————————————————– Forbrændingen er ren og velafbalanceret som i en brændeovn, og brændselsforbruget ligeså. En pejseindsats kan tilpasses stort set alle åbne pejse og den store glasfront bevarer illusionen om den “åbne ild”. Der findes mange modeller, som tilgodeser alle stilarter. Ligeledes findes modeller som kan ommures individuelt eller der kan købes præfabrikerede elementer der kan samles på få timer.
|
||
![]() |
||
![]() Biobrændselskedler ![]() Biobrændsel Til biobrændselsanlæg er: Træpiller, flis korn, frugtsten eller andre tilsvarende faste brændselsformer.Biobrændsel til biobrændselsanlæg er IKKE: Kul, Koks og lignende fossile brændsler.Inden man anskaffer sig et biobrændselsanlæg, bør man anskaffe sig Brandteknisk vejledning nummer 32 og Arbejdstilsynets foreskrift nr 42.Trykbærende udstyrAlle anlæg skal i øvrigt opstilles, efter de regler der findes i bygningsreglementerne.Man vil få brug for kontakt til: Skorstensfejer, diverse håndværkere og kommunen. Man skal selv overveje: Hvor stor skal kedlen være for at skaffe den ønskede varme.? Har man i forvejen et oliefyr eller brændefyr, kan man jo se på hvilken ydelse det eksisterende anlæg giver. Får man med sit gamle anlæg varme nok, er der jo ikke grund til at anskaffe sig et anlæg, der er dobbelt så stort, og har man omvendt et anlæg der ikke altid kan varme den bagerste radiator op, ja så var det måske en ide at se på et større anlæg.Der er en tendens til, at kedler med stor ydelse er dyrere end kedler med lav ydelse. De fleste biobrændselsanlæg kan i øvrigt med fordel tilsluttes en akkumuleringstank. Findes der ikke noget anlæg i forvejen, eller er man i tvivl, vil det være en god ide at kontakte en vvs-insallatør, der vil kunne beregne husets varmebehov.Hvor skal anlægget placeres ? Anlæg kan placeres i de fleste bygninger, men der kan være restriktioner, man skal være opmærksom på. Man kan altid få oplysninger om disse forhold fra sin kommunes tekniske forvaltning.Særlige forhold kan være stråtækte bygninger, stalde, lader og lignende.Hvilken skorsten skal opstilles? Som udgangspunkt skal man følge de anvisninger som kedelfabrikanten foreskriver. Opstår der tvivl eller spørgsmål, kan man altid rette henvendelse til sin lokale skorstensfejermester.Endelig skal det nævnes, at fyring med biobrændsel er et godt alternativ til fyring med fossile brændsler. Det er billigt og det gavner miljøet. Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte sin lokale Skorstensfejermester. |
Seneste kommentarer